mnv bolig neg

Kommunikation af fusion

Det har været en effektiv og god proces – dialogen og samarbejdet har fungeret super hele vejen igennem projektet”


– Bent Gordon Johansen, Kundechef hos MNV Bolig.

I 2021 fusionerede boligselskabet Alliken og Jægerspris Boligselskab og blev til ét boligselskab under navnet MNV Bolig, der sammenlagt råder over 1535 almene boliger fordelt i Midt-, Nord- og Vestsjælland.

Nyheden om sammenlægningen skulle kommunikeres bredt ud til både beboere, medarbejdere, samarbejdspartnere og lokalområder, og vi har i den forbindelse arbejdet tæt sammen med MNV Bolig, for at få defineret deres nye identitet og fremtidige behov som et større boligselskab.

Det mundede ud i to løsning spor; En ny hjemmeside og overordnet kommunikation af fusionen. Her tog vi afsæt i nøgleordene: Hurtig handling og konkrete leverancer i processen, fokus på overskuelighed for beboerne, samt enkle løsninger med henblik på hjælp til selvhjælp for medarbejderne.  

Ny fælles hjemmeside

Kernen i det nye MNV Bolig er blevet en helt ny hjemmeside, hvor alle informationer om boligafdelingerne er samlet. Vi har opstillet hjemmesiden i et enkelt, responsivt webdesign, fri for overflødige detaljer, og nem for boligforeningens ansatte at vedligeholde og beboere at navigere i. Hjemmesiden fungerer som et udvidet visitkort af boligselskabet til både beboere, potentielle beboere og samarbejdspartnere.

Kommunikation af fusionen

Vi har udarbejdet informationsbreve, der beskriver sammenlægningen og de medfølgende konsekvenser og fordele, den har for modtagerne. Ét specifikt brev målrettet beboerne i boligforeningen, og et brev målrettet boligselskabernes samarbejdspartnere. Derudover har vi udarbejdet en række artikler om nogle af de igangværende og markante byggeprojekter i MNV Bolig.

Artiklerne udgives på MNV Boligs nye hjemmeside