
Projektledelse af magasin og forskningsformidling
Vi har i Lungeforeningen samarbejdet med Kongsted+Grønne om Lungenyt – et medlemsmagasin. Kongsted+Grønne har stået forrest i projektledelsen af magasinet, og vi har samarbejdet fint og kreativt om at udvikle på rammerne om magasinet. Der har altid været et godt teamwork og stort engagement om artiklerne. Vi ser frem til et fortsætte samarbejde med Kongsted+Grønne
– Louise Malling, Indsamlings- og kommunikationschef i Lungeforeningen/Børnelungefonden
Projektledelse af magasin
Da Lungeforeningen i foråret 2022 stod uden redaktør, var der brug for ekstra kræfter til produktionen og projektledelsen af deres magasin Lungenyt – og der kom Kongsted+Grønne ind i billedet. Opgaven lød på at drive og bidrage til den fulde proces fra ideudvikling til placering af de sidste kommaer. Siden er det blevet til flere magasiner, og endnu flere artikler.



Forskningsformidling i øjenhøjde
Forskning er en central del af Lungeforeningens arbejde, og derfor er forskningsformidling en vigtig del af arbejdet med Lungenyt. God forskningsformidling kræver nysgerrighed over for emnet, godt samarbejde med videnspersoner fx forskere, overlæger og specialister, for derefter at kunne omsætte det komplekse materiale til en spændende artikel.
Om Lungeforeningen
Lungeforeningen er en sygdomsbekæmpende forening for alle der berørt af lungesygdomme. Lungeforeningen udgiver fire gange om året magasinet Lungenyt. Læs mere om Lungeforeningen og lungenyt på lunge.dk